Koldinghus - udstillingsinventar og montage
Forgyldte montre og specialdesignede displays sætter det ikoniske Flora Danica-stel i centrum for en unik permanent udstilling på Koldinghus.SHOW CASE: FORGYLDTE MONTRE PÅ KOLDINGHUS
FLORA DANICA – VERDENS VILDESTE STEL PÅ KOLDINGHUS
I samarbejde med JAC Studios har CPH Steel leveret specialfremstillet udstillingsinventar til den permanente udstilling ‘Flora Danica – Verdens Vildeste Stel’ på Koldinghus. Udstillingen præsenterer det ikoniske Flora Danica-stel, der består af 1.530 intakte dele og betragtes som verdens bedst bevarede pragtstel fra 1700-tallet.
CPH Steel producerede og monterede forgyldte montre og specialdesignede displays til det helt fantastiske stel.
Projektnavn
Flora Danica
– Verdens Vildeste Stel
Projektår
2022
Levering
Speciallavede montre
og displays inklusive
montering på Koldinghus
Hovedattraktion – Kong Christian VII’s fødselsdagsbord
Som udstillingens højdepunkt præsenteres en genskabelse af Kong Christian VII’s fødselsdagsbord i en imponerende forgyldt montre, der måler 15 meter i længden og 4 meter i bredden. Udover den store montre har CPH Steel også produceret specialdesignede displays til ophængning af reproduktioner af Flora Danica-tegninger samt gulvdisplays til præsentation af stellets mest unikke dele.
Alt udstillingsinventar er udviklet med præcision og omhu for at fremhæve stellets detaljer og sikre en harmonisk integration i de historiske omgivelser.
Specialløsninger i rusfrit stål og forgyldte detaljer
Montrene til udstillingen blev fremstillet i rustfrit stål på vores værksted i Herlev. Hvert element blev omhyggeligt adskilt og forgyldt, inden det blev monteret på Koldinghus.
Montagen krævede høj præcision og omhyggelig planlægning for at beskytte de historiske omgivelser og det værdifulde Flora Danica-stel. Vores erfarne smede udførte opgaven med stor respekt for omgivelserne og udstillingens genstande – en disciplin, der kræver både teknisk ekspertise og stor forståelse for projektets særlige krav.
Projektet gjorde et stort indtryk på alle involverede medarbejdere, som er stolte af at have bidraget til at realisere en så unik og krævende opgave.