Kompetencer
VI HAR STOR ERFARING MED OPGAVER INDEN FOR STÅL, RUSTFRIT STÅL OG METALBEARBEJDNING, OG VI VIL LØBE STÆRKT FOR AT SKABE DE TILPASSEDE LØSNINGER, SOM TEGNESTUER, DESIGNERE ELLER ENTREPRENØRER EFTERSPØRGER TIL KUNDER. VI HAR BÅDE SMEDE OG FOLK MED BYGGEFAGLIG BAGGRUND ANSAT, HVORFOR ALLE FASER I ET GIVENT ARBEJDE KAN HÅNDTERES.STÅLKONSTRUKTIONER
Mange af vores opgaver tager udgangspunkt i byggeindustrien, og vi arbejder typisk i fagentrepriser i samarbejde med rådgivere, arkitekter og/eller entreprenører. Vi leverer til projekter inden for både nybyggeri, renovering, ombygning og tilbygning
Vi projekterer stålkonstruktioner – fra mindre konstruktioner og op til store komplekse stålkonstruktioner. Fælles for alle vores stålkonstruktioner er, at de er CE-mærkede. Ud over stålkonstruktioner udfører vi også renoveringsopgaver med fokus på understøtning, afstivning og stabilisering.
Fra vores 2500 m² store produktion i Storkøbenhavn står vi klar med rådgivning, vejledning og høj faglig kompetencen hele vejen rundt om jeres byggeprojekt.
Vi kan tegne, producere og montere din nye stålkonstruktion.
Hos os falder intet mellem to stole.
Vi har opgaven, til den er færdig monteret hos dig.
STÅLDESIGN
Når trapper, reoler eller lamper skal fungere i en konstruktion, måske passe til eksisterende omgivelser eller sætte præg på helt nye steder, så skal de designes.
Hos CPH Steel har vi stor erfaring i arbejdet med de kreative processer, men endnu vigtigere har vi gjort det til et af vores vigtigste forretningsområder; at få designet ud af hovedet og ind i virkeligheden som oftest i tætsamarbejde med vores kunder.
Vi trives i de faglige synergier, hvor traditioner, håndværk og nye tanker skaber elementer, rum eller formidling.
INDUSTRI
Effektiv produktion kræver mere end maskiner – det kræver pålidelige løsninger, der understøtter jeres proces. Hos CPH Steel er vi specialister i kundetilpasset smedearbejde til procesindustrien, vi laver blandt andet nonstandard løsninger især til pharma- og fødevareindustrien.
Vi tilbyder produktion og renovering af proces- og produktionsudstyr, herunder rør, kolonner og beholdere, samt avanceret aggregering og unitopbygning. Alt vores arbejde udføres med præcision og i tæt dialog med jer, så vi sikrer løsninger, der optimerer den primære drift og reducerer risikoen for nedetid.
Fra vores faciliteter i Herlev leverer vi ikke kun komponenter, men også komplette anlæg og tilbyder naturligvis også montage på jeres site.
BROSERVICE
Broer er afgørende for infrastruktur, og deres driftssikkerhed er kernefokus hos vores erfarne broteam. Hos CPH Steel tilbyder vi mekanisk og hydraulisk vedligehold, der bland andet sikrer en upåklagelig drift af de Københavns broer.
Vores ekspertise dækker både akut reparation og forebyggende vedligehold af broers mekaniske systemer. Vi arbejder tæt sammen med offentlige og private aktører, hvor vores løsninger ikke blot løser problemer, men forhindrer dem, før de opstår.
I 2022 blev broservice et CPH Steels mere specielle fokusområder, da vi med vores opkøb af PMJ A/S kunne tilføre mere end 25 års erfaring fra arbejdet med de københavnske broer. Med afsæt i rammeaftaler, kan vi sikre fleksibilitet, og være den stabile partner, der altid er klar, når behovet opstår – fra inspektioner til kritiske reparationer.
SERVICE OG VEDLIGEHOLD
Når der opstår et problem eller en god idé, er det ofte løsningen, der tæller – hurtigt, effektivt og uden besvær. Hos CPH Steel fungerer vores Service og Vedligehold som jeres lokale smed: Vi tager hånd om de små og mellemstore opgaver, der kræver en fleksibel og erfaren håndværker.
Uanset om det drejer sig om en akut reparation, mindre montageopgaver, forebyggende vedligehold eller produktion af en god idé, kan vi hjælpe. Vi tilbyder fleksible løsninger med afsæt i CPH Steels solide bagland og leverandørnetværk, klar til at løfte enhver opgave i mål
Med Service og Vedligehold tilbyder vi skræddersyede løsninger til for eksempel boligforeningen, kontorfællesskabet, din butik eller skole. Her er det dit behov, der sætter barren. Vi er ikke blot en smed – vi er din sparringspartner, når det kommer til at finde de bedste løsninger på hverdagens udfordringer.
AKUSTIKPANELER
Vi tilbyder akustikpaneler, der forener robust stål med elegant design for at skabe optimale akustiske forhold. Vores egne designs og løsninger er foretrukket af førende danske designere og arkitekter og forbedrer både akustikken og æstetikken i ethvert rum.
Panelerne sikrer både effektiv lydabsorbering og visuel appel. De er ideelle til kontorfællesskaber, konferencelokaler og hoteller, hvor de effektivt reducerer støj og efterklang og skaber et behageligt arbejdsmiljø.
Med vores akkrediterede testrapporter dokumenterer vi panelernes effektivitet i støjreduktion. Med en klassificering i klasse B for lydabsorption sikrer vi, at de ikke kun tilfører æstetisk værdi til ethvert rum, men også forbedrer akustikken.
Vores akustikpaneler har fleksible monteringsmuligheder og tilpasningsdygtige overflader, så de kan skræddersyes til at matche jeres indretning behov. Udforsk vores løsninger for at opleve den perfekte balance mellem funktionalitet og design.
RUSTFRI STÅL OG ALUMINIUM
Materialer har forskellige fordele, og vi arbejder altid i de materialer, der er rigtige for de specifikke projekter. Det har ført både små lækre opgaver med sig og store prestige projekter som eksempelvis en helt unik og eksklusiv båd i aluminium og en mindst lige så vild overdækket rustfri pool.
Når materialer og håndværk skal udfordres til det yderste, så er vi din samarbejdspartner – med afsæt i det god håndværk og vigtige detaljer.
STÅLTRAPPER
Kort sagt! Vi elsker ståltrapper – både skulpturelle møbler i bygningen som ligeløbstrapper, svingtrapper, spindeltrapper, vindeltrapper og specialdesignede trapper – men også udvendige trapper som brandtrapper, adgangsveje og flugtvejstrapper.
Ståltrapperne er alle CE-mærkede og certificerede efter: DS/EN 1090-1 EXC1, EXC2 og EXC3.
Vi står klar med rådgivning, vejledning og høj faglig kompetence. Vis os hvor ståltrappen skal være, og vi kan designe den optimale løsning. Dette sikrer dig stabile og æstetiske ståltrapper, hvor form, funktion og montage går op i en højere enhed.
Klik ind og så vores mange projekter med ståltrapper.
Og lad sig inspirere af de forskellige løsninger – alle bundsolide til sidste svejsning
STÅLALTANER
Vi har stor erfaring med projektering, produktion og montering af stålaltaner, og vi følger altanprojektet fra skitse over ingeniørberegninger og byggeansøgninger til montage er afsluttet. Har du behov for en visualisering af dit altanprojekt, udarbejder vi også gerne dette.
Vi leverer altaner i varmgalvaniseret stål eller malet galvaniseret stål med tilhørende rækværk i mange forskellige udformninger og farver. Alle vores stålaltaner overholder naturligvis bygningsreglementet og er CE-godkendte – din tryghed for kvalitet
Vi leverer også gerne delelementer til jeres altanprojekt – som eksempelvis rækværk og værn i stål eller glas og har eget team af tømrere og snedkere, der kan udarbejde håndlister i træ.
Læs mere om stålaltaner, vores arbejdsmetoder og se billeder fra referenceprojekter.