HOME OF CARLSBERG

CPH Steel leverer ståldesign og montage til oplevelsescenter

#stål #design #cphsteel #qualitycraftmanship

SHOW CASE: OPLEVELSESCENTER

HOME OF CARLSBERG, KØBENHAVN

Siden 1982 har turister og øl-entusiaster kunnet besøge Home of Carlsberg, tidligere Visit Carlsberg, og lære om virksomheden og ikke mindst kunsten at brygge øl.

I forbindelse med hele ombygningen af Carlsberg Byen har besøgscentret også fået en opgradering.

I begyndelsen af december 2023 genåbnede oplevelsescentret under det nye navn “Home of Carlsberg”. Det er ikke kun navnet, der er nyt – hele formidlingsdelen er også blevet opdateret, så alle interesserede kan lære om øl i nogle flotte, historiske rammer, der absolut lever op til alle moderne krav og forventninger til museumsformidling.

Sammen med to forskellige kunder – engelske Event og danske Bengtsson og Spelmann – har CPH Steel været involveret i dette spændende og flotte projekt.

 

Projektnavn

Home of Carlsberg,
København

Projektår

2023

 

Kunde/partner

Event
Bengtsson & Spelmann

Levering

Stålkonstruktioner, ståltrapper og ståldesign

UDSTILLINGSINVENTAR I MESSING OG RUSTFRIT STÅL

I samarbejdet med Event har CPH Steel endnu engang sat sine faglige og smedenørdede evner i spil og arbejdet med fremstilling af udstillingsinventar og stålløsninger til kommunikation.  Vi har primært arbejdet i messing og rustfrit stål, der er blevet lavet rammer og skiltestandere, flotte inddækninger til interaktive skærme og som en lille prik over i’et er alle plastikknapper blevet kopieret og udført i rustfrit stål.

“I museumsarbejde gælder det om, at de besøgende ikke kan komme til skade, at elementer kan holde til at blive brugt – og så skal alt naturligvis være flot, og designet skal hænge sammen med det budskab, der skal formidles,” fortæller Events danske repræsentant Anders Hall.

Projektet har også handlet om genbrug og sikring af montre og inventar fra den gamle udstilling, så udover præcisionsopgaverne har vores smede også fået lov til at løfte, flytte og montere en masse.

CPH STEELS SMED OG FORMAND LØFTER OPGAVEN

Fra vores side har projektchef Jens Mikkelsen haft det overordnede ansvar for samarbejdet med Event. Jens fortæller, at det altid er godt at arbejde sammen med Anders Hall, fordi: ”Han ved, hvad vi kan. Han ved, at ting tager tid og koster penge, og så ved han altid, hvad han vil have.”

Udover det gode samarbejde med Anders Hall fremhæver Jens også CPH Steels formand på projektet: Mikkel Sodborg. ”Mikkel har været supergod på dette projekt, han har fundet alle de praktiske løsninger og opgaver sammen med kunden, og så har jeg bare skulle koncentrere mig om økonomien og det administrative.”

Mikkel har også været rigtig glad for at arbejde på projektet og fremhæver tilliden fra kunden som en rigtig vigtig faktor for, at tingene bare kører: ”Jeg kørte bare derind og mødtes med Anders, så fik jeg en bunke opgaver, og så var det bare at gå i gang.”

NYT SMEDEARBEJDE I FORENING MED EKSISTERENDE LØSNINGER

Sammen med Bengtsson & Spelmann har CPH Steel været involveret i ombygningsprocessen igennem hele 26 forskellige små projekter: Værn, håndlister, sikkerhedsnet, hegn, ståltrapper og helt almindeligt konstruktionsstål er det blevet til, i etableringen af de 3000 nye flotte udstillingskvadratmeter.

Bengtsson & Spelmann ApS er en forholdsvis ny virksomhed, der råder over tømrer, snedkere og malere, men som for at løse opgaven i Home of Carlsberg manglede en smed i værdikæden. Den smed blev heldigvis CPH Steel. Vi har ikke kun lavet en masse nyt, vi har også lavet kopier af allerede eksisterende elementer i de ikoniske bygninger. Eksempelvis er gamle gelændere blevet forlænget med nye, og det er udført, så man skal koncentrere sig om at se forskellen.

GODT SAMARBEJDE OG PROJEKTLEDELSE

Samarbejdet med Bengtsson & Spelmann ApS har været lige efter bogen i forhold til vores kompetencer og forventning til det gode samarbejde. Vores projektleder har efter behov været forbi byggepladsen og i samarbejde med rådgiver samlet op på ønsker og krav til næste etape.

CPH Steels projektleder, Mads Petersen, har været rigtig glad for opgaven og sat stor pris på samarbejdet med Bengtsson og Spelmann. ”Det er dejligt med den gode og ukomplicerede dialog, hvor opgaver løses i forventning til, at alle gør deres bedste.” Benjamin Bengtsson udtaler: ”Det hele har faktisk kørt på skinner – og det skal man jo huske at sige, når det er tilfældet.”

Samarbejdet med Bengtsson & Spelmann er et rigtig godt eksempel på en typisk CPH Steel opgave – hvor vi efter behov udvikler og finder løsninger undervejs i en projektperiode. ”Vi sørger for at sætte vores folk i spil, til det de er gode til, det giver et godt samarbejde, og i sidste ende glade kunder,” fortæller Mads.

Home of Carlsberg er kommet på Forbes liste over de 5 Must-Visit-Destinations i Skandinavien. Tag et smut forbi for at få en god oplevelse og se, om du kan spotte noget flot smedearbejde.

Citat

Benjamin Bengtsson, Bengtsson & Spelmann ApS

Det hele har faktisk kørt på skinner
– og det skal man jo huske at sige, når det er tilfældet.

Find lignende referencer her

Erhvervspris 2018